UNIT ONE – HAR ERFARING INDENFOR VISIONTEKNOLOGI
Unit One er en dynamisk
ingeniørvirksomhed, der har fokus på produkter, systemløsninger og
rådgivning
til en lang række krævende kunder – fra forskningsvirksomheder som Novo Nordisk,
Novozymes og Lundbeck til DTU, andre universiteter og Rigshospitalet m.fl. Vi har siden 1991 leveret
visionteknologi til forskning og industri i Danmark og udlandet. Målet har altid
været at effektivisere både produktionen og udviklingen hos vore kunder. Vores
medarbejdere arbejder dynamisk for at rådgive om valg af komponenter til at
indføre visionteknologi i industrien, og vi har opnået et velfungerende
samarbejde med flere forskningsinstitutioner. Hos
Unit One har vi en meget omfattende viden
indenfor visionteknologi. Unit One er ejet af Per Ove Poulsen
SKRÆDDERSYEDE LØSNINGER
Vi er eksperter i at definere det konkrete behov for laboratorieudstyr hos vore
kunder, og vi kan lave skræddersyede løsninger af meget høj teknisk kvalitet.
Vi har stor erfaring i at erstatte manuelt arbejde med automatiske systemer
opbygget af lyskilder, optik, kameraer og software. Hos Unit One har vi i det
hele taget stor viden om lys, optik og mikroskopi. Derfor specialdesigner vi
gerne systemer, som passer til enkelte kunders behov. Alle systemer opbygges af
kvalitetskomponenter, som enten importeres eller vi selv udvikler.
FEJLFINDING I PRODUKTIONEN
Vi er kompetente inden for highspeed kamerasystemer, der finder fejlbehæftede
processer i produktionen. Vores specielle highspeed kamerasystemer optager op
til 180.000 billeder i sekundet. De scanner overflader og samlinger for fejl
hurtigere og langt mere præcist end det menneskelige øje, og hele processen
styres af en PC.
DARKBOX-SYSTEMLØSNINGER TIL BILLEDANALYSE M.V.
Inden for life science R&D leverer vi komplette systemer med mikroskoper,
kameraer og software til billedanalyse. Vi har bl.a. udviklet
darkboks-systemer til bioluminiscensmålinger, der gør det muligt at bruge
levende forsøgsdyr til at måle påvirkninger af ny medicin – fx i mus.
Darkboks-systemet har samtidig mulighed for at bruge fluorescensmålinger. Alle
måleprocesser styres meget nøjagtigt og alle forsøgsfaktorer – f.eks. varme,
bedøvelse og ventilation - styres fra en PC.
RÅDGIVNING, DER BETALER SIG – SELV
Vores vidensbank inden for lys, optik, billedanalyse, kameraer,
elektronik og teknologi, er meget omfattende, og vi er en kompetent og
unik partner. Vi arbejder både med at indkøbe komponenter og konfigurere
software. Vi har derfor både specialviden om enkeltdelene i et system og
erfaring med samlede løsninger, og derfor vejleder vi på ekspertniveau. Det har
vores kunder fra industrien, laboratorie- og forskningsmiljøer erfaret igennem
mange år. Den rigtige skræddersyede løsning sparer på længere sigt mange penge
for vores kunder.
Hent som PDF dokument
